Hvornår har en mindre virksomhed brug for en HR-funktion?

Hvornår har en mindre virksomhed brug for en HR-funktion?

Ovenstående spørgsmål får vi tit stillet, men kan man egentlig sige noget om hvor stor en virksomhed skal være, før det giver mening at etablere en HR-funktion/ansætte en HR-medarbejder? Og hvilke HR-ydelser har virksomheden i virkeligheden mest brug for?

I takt med at virksomheden vokser, melder der sig på et tidspunkt et behov for at få et par professionelle øjne på virksomhedens HR-processer. Hvornår virksomheden rammer det tidspunkt, er meget forskelligt. Det afhænger både af virksomhedens type og organisering, men vil oftest være, når der er 15-30 medarbejdere ansat i virksomheden.

I små virksomheder uden en HR-funktion, ligger ansvaret for HR typisk hos ejerne, CEO eller CFO. Måske har virksomheden desuden en Office Manager, bogholder el.lign. som varetager de mere administrative HR-opgaver.

De opgaver der ønskes hjælp til først, er fx

  • Udarbejdes en medarbejderhåndbog
  • Gennemgang af ansættelsesvilkår og -kontrakter
  • Strukturering af onboarding proces
  • Rekruttering

Det giver rigtig god mening at starte med at få de basale HR-processer på plads, men oftest erfarer vi, at der ligeledes er et stort behov for HR-strategiske tiltag som fx

  • Ledersparring/-coaching
  • Udvikling af ledere og medarbejdere
  • Organisationsudvikling

Og netop ovenstående behov gør, at det ofte ikke vil være nok at ansætte en HR-medarbejder/HR-manager til at varetage HR-funktionen. Omvendt koster en erfaren HR-partner/HR-chef måske 60.000-70.000 kr. om måneden, og det er de færreste små virksomheder, som er interesseret i den udskrivning til en ikke-fakturérbar medarbejder.

Ved at hyre en ekstern HR-partner, kan virksomheden få hjælp til præcis den HR-opgave, som der er brug for, og få ledelsesmæssig sparring i det omfang der er behov for. Løsningen taler ind i fremtidens arbejdsmarked, som går mod en meget mere opgave-specifik og fleksibel tilgang. En løsning der giver mest værdi for pengene.

Du kan kontakt os her, hvis spørgsmål til hvordan HRpeople kan hjælpe

Læs mere om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.

Artiklen er skrevet af Mette Pilemand.