Søg job og bliv glad!

Har du også prøvet at blive rigtig dårligt behandlet, når du søgte job?

Har du også prøvet at blive glemt af ”rekrutteringseksperten”?

Har du også prøvet at mangle information om processen?

Har du også prøvet at føle dig nedværdiget som person?

Hvis du kan nikke ja til dette og gerne vil undgå det i fremtiden, så læs videre…

Desværre er der rigtig mange autodidakter i ”rekrutteringsbranchen”, ofte glemmer de det professionelle touch i processen. Som ansøger skal du forvente, at blive mødt med ligeværdighed – positiv opmærksomhed – højt informationsniveau og troværdighed.

Du vil gerne ha’ jobbet, men sikkert ikke for enhver pris – i jobbet vil du gerne være glad og stolt af arbejdspladsen. Det er svært, hvis du ikke bliver anerkendt som person. Ofte afspejler rekrutteringskonsulentens adfærd virksomhedens holdning til medarbejdere – så mærk efter, hvordan rekrutteringsprocessen kører, før du accepterer at være kandidat.

What to do – som kandidat?

  • Tjek på linkedin ”rekrutteringskonsulentens” erfaring med rekruttering – eller mangel på samme.
  • Tjek virksomhedens hjemmeside og vurdér om den udstråler troværdighed.
  • Tjek om du får en relevant information om, hvordan hele rekrutteringsprocessen vil foregå.
  • Brug din sunde fornuft, når du taler med rekrutteringskonsulenten – mærker du gule eller røde lamper, der lyser i dialogen!
  • Tjek om persontesten er autoriseret og anerkendt.

Ha’ de 5 tjekpoint in mind – så du kan yde og præstere dit bedste i rekrutteringsprocessen – få det rigtige job og vær glad for det – så du og virksomhedens fælles passion bliver, at I bare vil hinanden og arbejde sammen.

Glem aldrig – at det er dig og ikke rekrutteringskonsulenten, der sætter dagsordenen for en stor beslutning i dit liv – ET NYT JOB.

Som kandidat skal du helst opleve det samme som Ester.

”Den mest præcise og udviklende rekrutteringsproces og tilbagemelding på en profilanalyse, jeg har oplevet i forbindelse med en ansættelse”
Ester Hofman-Bang.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *