En HR afdeling er også et salgsarbejde

Baggrund

Susanne Parfelt er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet for Social- og Indenrigsministeriet som jurist og derefter som juridisk fuldmægtig, og personalechef hos Sahva igennem en længere årrække.. Susanne har også arbejdet for Lundbeck i medicinal industrien som personalechef for 2300 ansatte o1f1c9ffg for Chr. Hansen som HR Business Partner. I dag arbejder Susanne for HRpeople som HR Senior Partner og besidder nogle af virksomhedens største kunder.

Susanne er rutineret og har stor erfaring med alle grene af HR, som f eks. overenskomster, arbejdsret, uddannelsesplanlægning.

Hvordan vil du kort definere en succesfuld HR-ansvarlig?

En succesfuld HR-ansvarlig formår at forstå den virksomhed som man er ansat i. En god HR-ansvarlig sætter sig ind i hvad virksomhedens forretningsmæssige mål og udfordringer er. Det er problematisk, hvis man ikke arbejder ud fra det samme perspektiv, så kan man risikere at ende med løsninger i øst og vest. Hvis man gerne vil have succes i HR skal de forretningsmæssige værdier være på plads.

Som HR-ansvarlig arbejder jeg altid med flere kasketter, på den måde går det hele op i en højere enhed”

En anden ting som karakteriserer en succesfuld HR-ansvarlig er, at man formår at forstå den person, man står overfor. Hvis ledelsen står fast på ét bestemt punkt, må du møde dem dér. Det er vigtigt at man forstår hvad deres mål er, og derfra kan du arbejde videre. Derfor skal man se arbejdsgiver og arbejdstager på de niveauer som de befinder sig på for at få succes i HR. 

Hvad vurderer du har størst betydning i forhold til HR og dennes arbejde i en virksomhed?

Det er at arbejde inden for virksomhedens værdigrundlag, og de rammer som virksomheden har sat. Det er den øverste ledelse som man arbejder for og det er i sidste ende dem man skal stå til ansvar for. Derfor er man nødsaget til at få legaliseret sit arbejde fra den øverste ledelse, ellers bliver dine gode intentioner og råd ’overruled’ af ledelsen. HR skal arbejde indenfor en ramme der fremviser virksomhedens værdigrundlag, så der kommer balance i forholdet.

Hvad kan de ansatte forvente af en HR-afdeling?

At drive en HR afdeling er blandt andet at drive salgsarbejde. HR-afdelingen skal kunne levere de ydelser som sikrer, at man gør, som man også siger. Virksomhedens ansatte skal forstå at du holder dit ord og dine ydelser, da det er bedst for fælles bedste i virksomheden. Præsentér nogle brugbare ting som både ledere ogmedarbejdere har brug for, så skal de nok komme ind af døren.

”HR er det som svømmer i virksomhedens åre, det er anvendeligt og brugbart”

Har du et godt råd til arbejdet mod at være en god og velfungerede HR-afdeling?

Jeg kan ikke sige det nok, det er værdigrundlaget og forståelsen af virksomhedens forretningsgrundlag og mål, der er det vigtigste når man vil være en velfungerende HR-afdeling. Få præsenteret for den øverste ledelse hvad jeres mål og udfordringer er, – hvad I kan bidrage med, – husk at være proaktiv, sæt foden ned og præsentér de mest brugbare ting til bestyrelsen eller ledelsen. Det skal være hands-on, noget som de kan eksekvere på efter mødet afsluttes. Hele pointen med HR er at komme ud i virksomheden og svømme i deres DNA og eksistensgrundlag.

Kontakt Susanne Parfelt

Senior HR Partner
sp@hrpeople.dk

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *